Din guide

i sorgen

Testimonials

Kære Janni,

Først og fremmest af hjertet tak for et helt utroligt varmt og givende forløb hos dig!

Da jeg startede mit forløb hos dig, havde jeg det rigtig dårligt indeni. Igennem hele forløbet har jeg følt mig holdt i hånden, lyttet til, forstået og ikke mindst har jeg fået nogle meget værdifulde indsigter om mig selv og min mor i forbindelse med (især) min barndom.

Jeg har fundet ud af, at jeg ikke var et surt barn. Jeg var et barn med ting i rygsækken, som styrede min adfærd. Det er faktisk en stor lettelse. Jeg tænker også over, at jeg ikke behøver at være så stærk, selvom det er svært at ændre en adfærd der er så indgroet i én. 

Du er god til at tolke de ting man siger og dine tilbagemeldinger bliver altid sagt på en måde, hvor det føles konstruktivt og ikke som en kritik (hvilket det jo på ingen måde heller ikke er ment som). 

Jeg har tidligere haft forløb hos forskellige psykologer – to af dem under min mors sygdom og en anden i den tid hvor hun døde. Jeg har aldrig fået så meget ud af et forløb som jeg har hos dig. Ydermere føler jeg, at vi har nået en form for afslutning. Eller afrunding, vil jeg hellere sige, for selvom vi har fået forarbejdet min sorg i forhold til min mor, så er der jo flere “skeletter i skabet, så der er bestemt grundlag for en fortsættelse 🙂 Sådan har jeg heller aldrig følt det før hos en psykolog. Dér kommer man ligesom ikke hele vejen rundt, så at sige, og derfor bliver man heller aldrig “færdig”. 

En anden forskel i forhold til traditionelle psykolog-sessioner er det personlige element, du tilføjer. Du deler ud af dine egne erfaringer og meget personlige oplevelser. Det skaber et utroligt intimt og favnende rum, hvor man tør være sig selv.

4. session

Kære Janni

I går mærkede jeg for første gang i lang tid en meget stor sorg som jeg har båret rundt på de sidste 15 år af mit liv, som jeg ikke havde bemærket, nok fordi jeg havde skubbet det hele væk for en stund, og fordi det var for hårdt at arbejde med sorgen. Jeg var overbevist over at min sorg lå et andet sted og fyldte, jeg ville aldrig have nået så langt i denne proces uden Jannis nærvær, varme og omsorg og bogen samt opgaverne. Jeg har fundet tilbage til min svigerinde fordi jeg har lært at sætte andre ord på mine følelser, jeg kan adskille de følelsesmæssige situationer og det kunne jeg ikke da jeg startede i denne proces. Jeg blev meget rørt da Janni kunne se at hvor meget det havde rørt mig at jeg skulle starte et sted med arbejdet som jeg ikke anede havde en så stor effekt på mig.

Kære Janni

Tusind tak for at give mig et meget trygt og omsorgsfuldt sted, endelig at turde lukke helt op for alle mine følelser omkring mine relationer, mine tab og mine sorger i mit liv. Tak for at lære mig at rumme og acceptere min sorg, mit tab og mine relationer som jeg nu gør. Det var en superhård session i dag og at både at skulle sige undskyld og kigge ind i sig selv på den måde, men allermest tilgive, var super angstprovokerende, men også en kæmpe forløsning for mig. Jeg kunne fysisk føle en knude i maven og en byrde på mine skuldre der langsomt opløser sig nu, og ikke bare pakkes væk. Jeg er så taknemmelig for at have lært denne tilgang til mine følelser nu, for det er præcis det der gør at jeg kommer til at hele.

Ydelser

Oplev en-til-en-sessioner i et veltilrettelagt forløb med et formål. Du får forståelse, omsorg, heling og et nyt fundament i din håndtering af sorgen.

Samme veltilrettelagte forløb som 1:1 forløbet. Her kan du tage på din helende rejse i sorgen sammen med andre, du kan læne dig op ad i processen udover mig.

Det står jeg for

Jeg hedder Janni og er dedikeret til at hjælpe mennesker i sorg. Formentlig på en anden måde end dem du måske kender til. Hos mig får du noget andet. For jeg ved, hvad jeg synes, der manglede, da jeg selv var i sorg. Hos mig vil du aldrig være et nummer i rækken, og jeg følger op på, hvordan du har det. Sammen skaber vi heling og et nyt fundament for dig uden lang ventetid og med strukturerede samtaleforløb med en ramme og et formål. Derudover får du en blanding af stor, ægte medmenneskelig omsorg, støtte og viden, alt sammen bygget på evidensbaserede metoder og egen erfaring med sorgen, som er din garanti for kvalitet. Du vil opleve “nede-på-jorden” menneskelighed, og en tryg favn, hvor du kan være dig selv og dele det, der rører sig hos dig. Ingen kan fjerne din sorg, men jeg kan gøre den meget nemmere for dig at være med. Din vej til heling starter her.

Ræk ud

Lad os finde ud af, om jeg er den rette til at hjælpe dig. Kontakt mig i dag og tag det første skridt mod heling.